Du får en sms: “Din pakke fra PostNord venter, betal 29 kr. i gebyr her.” Eller en mail fra “din bank” om, at din konto lukkes, hvis du ikke logger ind NU. Det er phishing, og det rammer alle aldre, også dem der er vokset op med en skærm i hånden. Her får du hele guiden: hvad phishing er, hvordan du genkender en falsk sms eller mail, og præcis hvad du gør, hvis du allerede har klikket eller udleveret dine oplysninger.
Hvad betyder phishing egentlig?
Phishing er en form for digital svindel, hvor kriminelle “fisker” efter dine oplysninger. De udgiver sig for at være en troværdig afsender, typisk din bank, en offentlig myndighed, PostNord, Skat eller MitID, og forsøger at franarre dig dine personlige oplysninger elektronisk. Kommer fupbeskeden på sms, kaldes det smishing. Kommer den som et opkald, hvor nogen udgiver sig for at være fra “supporten” eller banken, kaldes det vishing. Målet er altid det samme: at få fat i dine penge eller din identitet.
Hvordan genkender man en phishing-besked?
Svindlerne er blevet dygtige, og logoer og layout kan se ægte ud. Men der er næsten altid nogle røde flag. Her er de vigtigste tegn, du skal kigge efter.
| Sådan spotter du phishing | Fare? |
|---|---|
| Beder om kort, CPR, MitID eller adgangskode | Rødt flag |
| Presser dig: “gør det NU” eller “kontoen lukkes” | Rødt flag |
| Ukendt eller mærkelig afsenderadresse | Rødt flag |
| Sært sprog, stavefejl, maskinoversat tekst | Advarsel |
| Link der ikke matcher afsenderen | Advarsel |
| Uventet gebyr eller “gevinst” du ikke kender | Advarsel |
Den gyldne hovedregel er enkel: ingen bank og ingen offentlig myndighed vil nogensinde uopfordret bede dig om dine betalingskortoplysninger, dit CPR-nummer, dit MitID eller dine login-oplysninger via mail, sms eller telefon. Sker det, er det svindel, hver eneste gang.
Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om en besked?
Klik aldrig på linket i beskeden
Uanset hvor ægte det ser ud: gå ikke ind via linket. Vil du tjekke, om din bank virkelig prøver at få fat i dig, så åbn selv bankens app eller skriv adressen i browseren manuelt. Ring til virksomheden eller myndigheden på deres officielle hovednummer, som du selv finder frem, ikke det nummer der står i beskeden.
Få en second opinion
Er du i tvivl, kan du tjekke beskeden på erdetsikkert.dk, en gratis tjeneste, hvor du kan få vurderet en mistænkelig besked. Du kan også læse mere om aktuelle svindeltyper på sikkerdigital.dk.
Slet beskeden
Har du fastslået, at det er fup, og du IKKE har klikket eller udleveret noget, så slet beskeden. Du behøver ikke gøre mere.
Jeg er hoppet på, hvad gør jeg nu?
Det vigtigste først: skam dig ikke, og handl hurtigt. Jo før du reagerer, jo mindre skade. Her er rækkefølgen.
Spær dit kort med det samme
Har du oplyst kortnummer, udløbsdato eller koder, så spær kortet øjeblikkeligt. Det gør du hurtigst i din banks app eller netbank. Ude for bankens åbningstid ringer du til Nets, der har døgnåben spærring.
| Korttype | Nets spærring (døgnet rundt) |
|---|---|
| Dankort og Visa/Dankort | 44 89 29 29 |
| Mastercard og Visa | 44 89 27 50 |
Spær og genskab dit MitID
Har du udleveret dit MitID eller godkendt noget, du ikke burde, så spær dit MitID og bestil et nyt. Log ind på mitid.dk, spær dig selv og skift kodeord og login. Er du helt lukket ude, kan borgerservice hjælpe dig i gang igen. Se også vores guide til hvordan du får og genskaber MitID.
Skift dine adgangskoder
Har du tastet en adgangskode ind på en falsk side, så skift den straks, både på den konto det gælder, og alle andre steder hvor du bruger samme kode. Og lad være med at genbruge koder fremover.
Anmeld til politiet
Anmeld svindlen på politi.dk under Økonomisk svindel på nettet. Har du ikke MitID, eller er dit MitID spærret, kan du ringe til politiet på 114 eller møde op på en politistation. Har du oplyst dit CPR-nummer, så bed også om en kreditadvarsel, så banker er ekstra på vagt, hvis nogen prøver at optage lån i dit navn.
Hvem kan hjælpe dig?
Du er ikke alene, og der er hjælp at hente. Din bank er første stop ved kortmisbrug: find bankens spærringsnummer i deres app eller på deres hjemmeside, og gør indsigelse mod uautoriserede hæZnin�er, det har politiet brug for i deres efterforskning. Ved fup, hvor du har udleveret oplysninger, anmelder du på politi.dk (eller ring 114). Vil du klogere på digital sikkerhed generelt, samler sikkerdigital.dk alle de gode råd. Er du utryg ved dit MitID, styrer du det hele fra mitid.dk. Flere guides til penge og sikkerhed finder du under IT og Økonomi.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på phishing og smishing?
Det er den samme svindel, bare i forskellige kanaler. Phishing kommer typisk på mail, smishing kommer på sms, og vishing er falske telefonopkald. Målet er altid at franarre dig oplysninger eller penge.
Kan jeg få mine penge tilbage, hvis jeg er blevet svindlet?
Måske. Spær kortet straks og gør indsigelse i din bank. Om du får dækket tabet afhænger af situationen, men jo hurtigere du reagerer og anmelder, jo bedre står du. Gem al kommunikation med svindleren som dokumentation.
Beder MitID eller banken nogensinde om mine koder over telefonen?
Nej, aldrig. Hverken banken, MitID, Skat eller andre myndigheder beder dig uopfordret om kort, CPR, MitID-koder eller adgangskoder via sms, mail eller opkald. Sker det, er det svindel.
Jeg klikkede på et link, men tastede intet. Er jeg i fare?
Ofte ikke, hvis du ikke har indtastet noget eller downloadet en fil. Men hold øje med din konto, kør en opdatering af din enhed, og skift for en sikkerheds skyld kodeordet på den konto, beskeden handlede om.
Kort opsummering
Phishing er falske beskeder, der udgiver sig for at være din bank, en myndighed eller PostNord for at få fat i dine oplysninger. Husk hovedreglen: ingen ægte bank eller myndighed beder dig uopfordret om kort, CPR, MitID eller koder. Klik aldrig på linket, kontakt afsenderen selv via deres officielle nummer, og er du i tvivl, så tjek på erdetsikkert.dk. Er du hoppet på: spær kortet, spær dit MitID på mitid.dk, skift dine koder og anmeld på politi.dk. Handl hurtigt, så begrænser du skaden.