Hjertet banker, tankerne kører i ring, og du kan ikke rigtig slappe af, selv når du har fri. Måske sover du dårligt, bliver hurtigt irriteret eller får ondt i maven op til en aflevering. Hvad gør man mod stress som ung? Først og fremmest skal du vide, at det ikke er farligt at være stresset, og at rigtig mange unge oplever det. Stress er kroppens måde at gøre dig klar til at præstere. Problemet opstår, når presset ikke slipper igen. I denne guide får du en rolig forklaring på, hvad stress er, hvorfor det især rammer unge, hvilke tegn du skal lægge mærke til, og konkrete ting, der faktisk hjælper. Til sidst får du at vide, hvornår og hvor du kan få hjælp.
Hvad er stress egentlig?
Stress er kroppens alarmberedskab. Når hjernen opfatter noget som en udfordring eller en trussel, sender den signal om at gøre dig klar: pulsen stiger, du bliver mere vågen, og kroppen frigiver stresshormoner, så du kan yde noget ekstra. På kort sigt er det smart, for eksempel lige før en eksamen eller en vigtig kamp. Det bliver først et problem, når alarmen bliver ved med at være tændt over lang tid uden pauser og ro. Så begynder kroppen og humøret at tage skade. Kort sagt: lidt stress i pressede perioder er normalt. Langvarig stress, der ikke slipper, er et signal om, at der skal ske noget.
Hvorfor rammer stress især unge?
Der er meget på spil, når man er ung. Eksamener og karakterpres fylder, og mange oplever en forventning om, at man både skal klare sig godt fagligt, have et godt socialt liv og se ud af noget på de sociale medier hele tiden. Netop de sociale medier gør det svært at koble af, fordi du konstant kan sammenligne dig med andre og aldrig rigtig har fri. Læg dertil for lidt søvn, en presset økonomi eller store beslutninger om fremtiden, og det er ikke underligt, at alarmberedskabet bliver tændt. At mærke presset betyder ikke, at du er svag. Det betyder, at du er et menneske under pres.
Hvordan mærker man stress?
Stress viser sig forskelligt fra person til person, men her er de mest almindelige tegn, delt op i, hvad du kan mærke i kroppen, i følelserne og i din adfærd.
| Hvor | Almindelige tegn |
|---|---|
| Kroppen | Hovedpine, ondt i maven, hjertebanken, træthed |
| Følelser | Uro, irritation, svært ved at koncentrere sig |
| Adfærd | Sover dårligt, trækker sig fra venner, udsætter ting |
Genkender du flere af dem over længere tid, er det værd at tage alvorligt. Ikke som noget skræmmende, men som kroppens måde at sige, at den trænger til aflastning.
Hvad hjælper mod stress?
Der findes ikke en magisk kur, men der er mange små ting, der tilsammen gør en stor forskel. Her er de vaner, der er bedst dokumenterede, og hvorfor de virker.
| Sund vane | Hvorfor det hjælper |
|---|---|
| Søvn og fast døgnrytme | Kroppen når at restituere og roe alarmen ned |
| Pauser i løbet af dagen | Hjernen får luft, så du holder længere |
| Bevægelse og frisk luft | Brænder stresshormoner af og løfter humøret |
| Grænser på skærm | Mindre sammenligning og bedre ro om aftenen |
| Tal med nogen | Deler byrden og sætter tingene i perspektiv |
Trin for trin: sådan får du ro i en presset periode
Skriv ned, hvad der presser dig
Tag et stykke papir eller din telefon, og skriv alt det ned, der fylder. Når tingene står på en liste i stedet for at køre rundt i hovedet, bliver de mere overskuelige, og du kan se, hvad der egentlig haster.
Prioritér og tag én ting ad gangen
Vælg det vigtigste på listen, og start dér. Du behøver ikke løse alt på én gang. At gøre en enkelt ting færdig giver ro og en følelse af, at du er i gang.
Sæt en grænse for skærm og forventninger
Læg telefonen væk et fast tidspunkt om aftenen, så din hjerne kan lande inden du skal sove. Og husk, at du ikke behøver at leve op til alt det, andre ser ud til at nå. Det er okay at sige nej og at skrue ned.
Sørg for søvn og bevægelse
Prøv at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag, også i weekenden. Få rørt dig lidt hver dag, gerne udenfor. En kort gåtur tæller. Søvn og bevægelse er to af de stærkeste ting, du selv kan gøre mod stress.
Tal med nogen om det
Det vigtigste trin: fortæl en, du stoler på, hvordan du har det. Bare det at sige det højt letter ofte presset. Har du ikke nogen i nærheden lige nu, kan du ringe eller chatte anonymt med en rådgiver, se numrene lige under her.
Chat eller ring gratis og anonymt hos headspace →
Hvornår bør jeg søge hjælp?
Det er et godt tegn at søge hjælp, ikke et svagt. Tag fat i nogen, hvis stressen varer ved i uger uden at slippe, hvis den går ud over din søvn, din skole eller dine venskaber, eller hvis du bare har det rigtig skidt. Du skal ikke vente, til det bliver værre, og du skal ikke stå alene med det. Din egen læge er altid et godt sted at starte, og der findes gratis og anonyme rådgivninger, der er vant til at tale med unge om præcis det her.
Hvem kan hjælpe dig?
Der er hjælp at hente, og det meste er gratis og anonymt. headspace tilbyder gratis og anonym rådgivning for alle unge mellem 12 og 25 år, hvor du kan chatte, sms'e eller møde op fysisk i en af deres over 30 afdelinger. Du kan også ringe til Psykiatrifondens telefonrådgivning på 39 25 25 25, som er gratis og anonym (åbent mandag til torsdag 10 til 22, fredag til søndag 10 til 18). Er du under 18, kan du ringe eller chatte med BørneTelefonen hos Børns Vilkår på 116 111, som er gratis, anonym og åben hele dønet. Din egen læge kan også hjælpe dig videre. Har du det akut svært, eller er der fare på færde, så ring altid 112. Vil du gøre noget godt for dig selv i hverdagen, så se også vores guide til at sove bedre og til at få nye venner. Flere guides finder du under Sundhed.
Ofte stillede spørgsmål
Er det farligt at være stresset?
Kortvarig stress i pressede perioder er helt normalt og ikke farligt. Det er kroppens måde at gøre dig klar til at præstere. Det er den langvarige stress, der bliver ved, du skal tage alvorligt og søge hjælp til.
Hvad kan jeg selv gøre mod stress lige nu?
Skriv ned, hvad der presser dig, tag én ting ad gangen, hold pauser, kom lidt ud og få rørt dig, læg telefonen væk om aftenen, og sørg for at sove. Og fortæl en, du stoler på, hvordan du har det.
Hvor kan jeg få gratis hjælp som ung?
Du kan chatte eller ringe gratis og anonymt til headspace (12 til 25 år) eller Psykiatrifonden på 39 25 25 25. Er du under 18, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111. Din egen læge kan også hjælpe.
Hvornår skal jeg tale med min læge?
Tal med din læge, hvis stressen varer ved i uger, går ud over din søvn, skole eller venskaber, eller hvis du har det rigtig skidt. Det er altid i orden at bede om hjælp tidligt.
Kort opsummering
Stress er kroppens alarmberedskab, og det er normalt at mærke det, når livet presser. Du kan selv gøre meget: sov, hold pauser, bevæg dig, sæt grænser for skærm og forventninger, prioritér dine opgaver, og allervigtigst, tal med nogen. Varer stressen ved eller går ud over din hverdag, så søg hjælp i tide. Har du det svært, står du ikke alene. Du kan altid tale med din egen læge eller ringe gratis og anonymt til en af hjælpelinjerne, headspace, Psykiatrifonden på 39 25 25 25 eller BørneTelefonen på 116 111 hvis du er under 18. Og er der fare på færde, så ring 112. Der er altid nogen, der gerne vil lytte.