Hvordan laver man et budget som ung?

Hvordan laver man etbudget som ung?Gratis vejledning til livet

Kort fortalt Et budget er en oversigt over dine indtægter og udgifter på en måned. Skriv dine faste udgifter op, træk dem fra din indkomst, og se hvad der er tilbage til mad, fornøjelser og opsparing. En nem model er 50/30/20, hvor halvdelen går til det nødvendige, 30 procent til fornøjelser og 20 procent til opsparing. Du kan lave det gratis i en app, i et regneark eller på et stykke papir.
Det skal du bruge, før du går i gangEn oversigt over din indkomst som SU, løn og tilskud, dine faste regninger som husleje, mobil, forsikring og abonnementer, en idé om hvad du bruger på mad og transport, og adgang til din netbank så du kan se dine posteringer. Så er du klar.

De fleste unge løber ikke tør for penge, fordi de bruger vildt. Det sker, fordi de ikke kan se, hvor pengene lander. Et budget giver dig det overblik på en halv time, og resten af måneden bliver langt mindre stressende.

Ung person laver budget og styr på sin privatøkonomi

Hvad er et budget egentlig?

Et budget er simpelthen en plan for dine penge. Du skriver ned, hvor mange penge der kommer ind, og hvor mange der går ud, så du kan se om det hænger sammen. Formålet er ikke at gøre alt kedeligt, men at give dig frihed til at bruge penge på det, du holder af, uden dårlig samvittighed. Når tallene står sort på hvidt, tager du bedre beslutninger.

Hvorfor er et budget en god idé som ung?

Som ung har du typisk en lille og svingende indkomst, og selv små uforudsete regninger kan vælte læsset. Et budget hjælper dig med at undgå dyre kviklån og at få bygget en lille buffer op. Det gør også, at du kan sige ja til rejsen eller festivalen, fordi du har sparet op i god tid i stedet for at låne til den bagefter.

Kategori Andel af din indkomst
Faste udgifter og mad 50 %
Fornøjelser og forbrug 30 %
Opsparing og afdrag på gæld 20 %

Tallene er en tommelfingerregel, ikke en lov. Bor du billigt, kan du spare mere op. Er huslejen høj i din by, må du måske skrue ned for fornøjelser i en periode. Det vigtige er, at du selv sætter rammen.

Hvordan laver du et budget, trin for trin?

Saml alle dine tal ét sted

Åbn din netbank og find din indkomst og de sidste par måneders forbrug. Notér din SU, din løn fra fritidsjob og eventuelle tilskud. Nu ved du, hvad du reelt har at gøre med.

Skriv alle faste udgifter op

Husleje, el, varme, mobil, forsikring, transport og abonnementer som streaming og fitness. Det er de udgifter, der kommer hver måned, uanset hvad du ellers laver.

Læg mad, transport og fornøjelser oveni

Sæt et realistisk beløb af til mad og til det, du bruger på sjov. Vær ærlig, for et budget du ikke kan overholde, dur ikke. Kig på dit faktiske forbrug fra sidste måned.

Sæt penge til side med det samme

Overfør et fast beløb til en opsparingskonto den dag, du får penge. Så sparer du op, før pengene forsvinder i hverdagen. Selv et lille beløb tæller.

Følg op hver måned

Brug ti minutter i slutningen af måneden på at se, om budgettet holdt. Justér tallene, hvis noget skred. Efter to eller tre måneder kender du dit forbrug så godt, at det næsten passer af sig selv.

Hent et gratis budgetskema hos Råd til Penge →

Godt at videEn fast overførsel til en opsparingskonto samme dag, du får penge, virker bedre end at spare op af det, der tilfældigvis er tilbage sidst på måneden. Selv 100 kroner om måneden bygger en buffer, der redder dig, når cyklen punkterer eller mobilen går i stykker.

Hvor meget bør du spare op?

Et godt første mål er en buffer, der svarer til cirka en måneds faste udgifter. Den betyder, at en enkelt uventet regning ikke sender dig ud i minus eller ud efter et dyrt lån. Start i det små, og hæv beløbet, når din økonomi tillader det. En separat konto uden tilknyttet betalingskort gør det sværere at bruge pengene ved et uheld.

Hvilke fejl skal du undgå?

Den klassiske fejl er at glemme de udgifter, der ikke kommer hver måned, som tandlæge, årlig forsikring eller gaver. Sæt lidt til side hver måned til dem. En anden fejl er at lave et alt for stramt budget, som du ikke kan leve med. Så giv plads til fornøjelser fra start. Og lad være med at bruge kviklån til at få hverdagen til at hænge sammen, for de er ekstremt dyre. Læs mere i vores guide til hvad et kviklån er og til hvordan renter fungerer.

Hvem kan hjælpe dig?

Du behøver ikke stå alene med det. Hos Råd til Penge finder du gratis budgetskemaer og guides. Er du havnet i gæld, tilbyder Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning gratis og fortrolig hjælp, og det samme gør Den Sociale Retshjælp. Vil du læse mere om økonomi, så kig forbi vores artikler om økonomi.

Opsparing i glas som del af et budget

Ofte stillede spørgsmål

Hvor tit skal jeg opdatere mit budget?

Kig på det en gang om måneden, gerne lige efter du har fået penge. Så fanger du hurtigt, hvis noget er skredet.

Hvad er 50/30/20-reglen?

En simpel model, hvor cirka halvdelen af din indkomst går til nødvendige udgifter, 30 procent til fornøjelser og 20 procent til opsparing eller afdrag på gæld.

Er en app bedre end et regneark?

Ikke nødvendigvis. Det bedste værktøj er det, du faktisk bruger. Nogle elsker en app, andre foretrækker et regneark eller papir.

Hvad gør jeg, hvis mine udgifter er større end min indkomst?

Kig først på de faste udgifter, du kan skære eller flytte, og undgå dyre lån. Kan det ikke hænge sammen, så kontakt en gratis gældsrådgivning tidligt.

Kort opsummering

Et budget er din plan for pengene: indtægter minus faste udgifter giver dig et klart billede af, hvad der er tilbage til mad, fornøjelser og opsparing. Brug 50/30/20 som udgangspunkt, sæt penge til side med det samme, og følg op hver måned. Så får du ro på økonomien og en buffer, der holder de dyre lån på afstand.