Hvordan sparer man op som studerende?

De fleste studerende tror, at opsparing er noget, man først begynder på, når man får et rigtigt job. Det er en dyr misforståelse. Du behøver ikke store beløb for at spare op som studerende. Du behøver et system. Når du sparer op på den rigtige måde, arbejder pengene stille i baggrunden, uden at du mærker det i hverdagen. Her får du hele opskriften: hvorfor du skal betale dig selv først, hvordan du laver et budget, hvor mange penge du bør have i buffer, og præcis hvordan du kommer i gang i dag.

Kan man overhovedet spare op på SU?

Ja. Det handler ikke om, hvor meget du tjener, men om hvor meget du beholder. En studerende, der lægger 300 kr. til side hver måned, står stærkere end en, der tjener dobbelt så meget og bruger det hele. SU er ikke meget, men den er stabil og forudsigelig, og netop derfor er den god at bygge en fast vane op omkring. Vil du kende reglerne bag din udbetaling, kan du læse vores guide til SU. Det vigtige her er, at du sætter systemet op, så opsparingen sker automatisk.

Hvad betyder det at betale sig selv først?

At betale sig selv først vil sige, at opsparingen er den første regning, du betaler hver måned, ikke det, der tilfældigvis er tilbage til sidst. For er der noget tilbage sidst på måneden, er der som regel ikke. Løsningen er en fast automatisk overførsel: du beder banken flytte fx 300 kr. fra din lønkonto til en separat opsparingskonto samme dag, din SU går ind. Pengene er væk, før du når at bruge dem, og du planlægger automatisk din hverdag efter det, der er tilbage.

Brug en separat konto

Opsparingen skal stå på sin egen konto, adskilt fra dine daglige penge. Ser du beløbet hver gang, du tjekker din saldo, er fristelsen til at bruge det for stor. En separat konto gør pengene lidt sværere at komme til, og det er hele pointen.

Hvordan laver jeg et budget som studerende?

Du kan ikke spare op, hvis du ikke ved, hvor pengene går hen. Et budget lyder kedeligt, men det er bare et overblik: hvad kommer ind, og hvad går ud. Træk dine faste udgifter fra din SU og eventuelle lønindtægter, og det, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb. Det er den del, du kan bruge og spare af. Har du aldrig gjort det før, så følg vores trin-for-trin til at lave et budget. Når budgettet er på plads, kan du se helt konkret, hvor meget du realistisk kan sende over på opsparingen hver måned.

Hvor mange penge bør jeg have i buffer?

Før du sparer op til rejser, kørekort eller andre drømme, skal du bygge en nødopsparing. En buffer er penge, du kun rører ved, hvis noget går galt: computeren dør midt i eksamen, tandlægeregningen kommer, eller du mister dit studiejob. En god tommelfingerregel er en buffer, der svarer til 1-3 måneders faste udgifter. Har du den, undgår du at ende i et dyrt kviklån, næste gang livet sender en uventet regning.

Hvor meget bliver småbeløb egentlig til?

Det føles ikke af meget at lægge et par hundrede kroner til side. Men opsparing handler om tid og gentagelse, ikke om store spring. Her er, hvad faste månedlige indbetalinger bliver til, alene af det du selv lægger ind. Tallene er uden renter, så eventuel forrentning kommer oveni.

Står pengene på en konto med rente, vokser beløbet lidt mere. Hvor meget afhænger af rentesatsen, og den kan ændre sig. Vil du forstå, hvordan forrentning fungerer, så læs vores guide til renter. Pointen er den samme: den vigtigste faktor er, at du begynder, og at du bliver ved.

Hvilke små vaner batter mest?

Du behøver ikke leve på vand og brød for at spare op. Nogle få vaner frigør overraskende meget hver måned, uden at det går ud over din hverdag.

Tag madpakke med

Køber du frokost ude tre gange om ugen til 60 kr., er det næsten 800 kr. om måneden. Laver du mad hjemmefra det meste af tiden, har du din opsparing dækket, alene af det.

Del abonnementer og udnyt studierabatter

Del streaming, musik og mobildata med venner eller familie, hvor det er tilladt, og gennemgå dine abonnementer én gang om året. Vis altid dit studiekort: der findes studierabat på tog, software, forsikringer, museer og meget mere. Det er penge, du får forærende, hvis du husker at spørge.

Hold dig fra dyre lån

Den hurtigste måde at ødelægge en opsparing på er at betale renter på dyr gæld. Undgå kviklån og udskudt betaling til tøj og elektronik, når du ikke kan betale resten med det samme. Den slags gæld æder mere, end din opsparing nogensinde tjener.

Hvordan kommer jeg i gang lige nu?

Åbn en gratis opsparingskonto

Log ind i din bank-app med MitID og opret en opsparingskonto. Det er gratis i de fleste banker og tager to minutter. Giv den et navn, du bliver glad for at se, fx “Buffer” eller “Rejse 2027”.

Sæt en fast overførsel op

Opret en fast månedlig overførsel fra din lønkonto til opsparingskontoen, og læg den på den dato, din SU går ind. Start med et beløb, du ikke kommer til at mærke, fx 200-300 kr. Du kan altid sætte det op senere.

Byg bufferen først, drømmen bagefter

Lad de første måneders opsparing gå til din nødopsparing, indtil du rammer 1-3 måneders faste udgifter. Derefter kan du oprette en ny konto til det, du virkelig sparer op til. Så ved du altid, hvad hver krone arbejder for.

Sæt din opsparing i system hos Råd til Penge →

Hvem kan hjælpe dig?

Du står ikke alene med din økonomi. Råd til Penge, som drives af Finanstilsynet, har gratis og uafhængige værktøjer til budget og opsparing samt konkrete guides til at komme i gang. Er du kommet i knibe med gæld eller har svært ved at få det til at løbe rundt, tilbyder Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning gratis og fortrolig hjælp. Du kan ringe til dem på tlf. 25 56 00 33 og tale med en rådgiver. Vil du læse mere om at få styr på pengene, så se vores andre guides under Økonomi.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man spare op på SU?

Ja. Det handler ikke om, hvor meget du tjener, men om at lægge et fast beløb til side, før du bruger resten. Selv 200-300 kr. om måneden bliver til noget over tid, når du gør det automatisk.

Hvor meget bør en studerende have i nødopsparing?

En god tommelfingerregel er en buffer på 1-3 måneders faste udgifter. Den dækker uventede regninger, så du undgår at optage dyre lån.

Hvordan kommer jeg i gang med at spare op?

Åbn en gratis opsparingskonto i din bank-app, og sæt en fast automatisk overførsel op til den dato, din SU går ind. Start småt og byg din buffer op først.

Hvor skal min opsparing stå?

På en separat opsparingskonto, adskilt fra dine daglige penge. Så er den lidt sværere at bruge, og du kan stadig hæve den, hvis noget går galt.

Kort opsummering

Du kan sagtens spare op som studerende, også på SU. Lav et budget, så du kender dit rådighedsbeløb, og betal dig selv først med en fast automatisk overførsel til en separat opsparingskonto. Byg en buffer på 1-3 måneders faste udgifter, før du sparer op til drømmene, og lad små vaner som madpakker, delte abonnementer og studierabatter frigøre pengene. Hold dig fra dyre lån. Start i dag med et beløb, du ikke mærker, så arbejder opsparingen for dig helt af sig selv.